Sådan foregår et forløb hos Doodle Kisses

Hos Doodle Kisses arbejder jeg med respekt for både hund og ejer. Målet er altid at skabe et mere harmonisk og trygt samvær – også når hverdagen er udfordret af stress, reaktiv adfærd eller misforståelser mellem menneske og hund.

Her er, hvad du kan forvente af et typisk forløb.

Priser

Et forløb med

  • møde
  • handlingsplan
  • opfølgning på telefon og mail

 Kr. 3000,- 

Ektra time/møde – kr. 1000,-

1

Første kontakt – telefonisk samtale

Vi starter med en uforpligtende telefonsamtale på 20-30 minutter. Her fortæller du om din hund, de udfordringer I oplever, og hvad du håber at få hjælp til. Sammen vurderer vi, om et forløb giver mening – og du kan stille alle de spørgsmål, du har.

2

Besøg i hjemmet

Dernæst kommer jeg hjem til jer. Det varer typisk halvanden time og består af:

  • En grundig samtale om hundens opvækst, adfærd og jeres hverdag.

  • Observation af hund og ejer – ofte under en gåtur.

  • Mulighed for at demonstrere konkrete træningsøvelser.

  • Aflæsning af både hundens og jeres signaler for at forstå dynamikken i relationen.

3

Handlingsplan og rådgivning

Efter besøget udarbejder jeg en individuel handlingsplan med konkrete anbefalinger og øvelser, der passer til jer og jeres hund. Planen sendes som PDF, og I kan derefter gå i gang med træningen derhjemme.

4

Opfølgning og sparring

Du er altid velkommen til at kontakte mig via telefon eller mail, hvis der opstår spørgsmål undervejs. Det er også muligt at booke et opfølgende møde, hvis I har brug for yderligere støtte.

Karina Holmfred med to hunde
Karina Holmfred med en hund
Labradoodle

Hvem henvender forløbet sig til?

Forløbet er særligt relevant, hvis du oplever:

  • En hund, der gør og er udfarende (typisk kaldet reaktiv).

  • En stresset eller utryg hund.

  • Adfærd, der gør det svært at gå ture eller invitere gæster.

  • Ressourceforsvar (f.eks. over mad, legetøj eller familiemedlemmer).

  • En traumatisk oplevelse (f.eks. bid fra anden hund).

  • Bekymring for børns sikkerhed eller utryghed omkring hunden.

  • Opmærksomhedskrævende adfærd. Generelt ved at forholde sig i ro eller gå pænt i snor.
  • Voldsom hilseadfærd. Springer op.  

Min tilgang

Mange venter desværre for længe og reagerer først, når problemet er blevet uoverskueligt. Jo tidligere du rækker ud, desto lettere er det at skabe forandring. Har du en ung hund, eller har den netop haft en dårlig oplevelse? Så er det oplagt at tage fat nu, inden problemet eskalerer.

En tryg hverdag er mulig

Hos Doodle Kisses handler det ikke om perfekt lydighed, men om tryghed, tillid og livsglæde – for både hund og menneske. Sammen kan vi skabe rammerne for, at din hund bliver den bedste version af sig selv.

Bestil et forløb

Skriv en sms i dag, hvis du vil i gang med et forløb og have hjælp med din hund.